e-conomic er økonomisystemet, der har taget mange små virksomheder og revisorer med storm, simpelthen fordi det indenfor regnskab og fakturering er så intuitivt og nemt at lære og bruge. Da e-conomic er baseret på skyen, slipper man for besværet med egen server og egen IT afdeling, og den pris man betaler pr. måned, er afstemt efter hvor mange transaktioner man har.
Man behøver ikke bekymre sig om opdateringer – nye versioner kommer automatisk og inklusive i den månedlige pris.
Der findes et væld af små programmer, der kan interface med e-conomic, og dermed udvide funktionaliteten. Webshops, CRM systemer, mobile løsninger til håndværkere er bare få eksempler herpå.
e-conomic er betydeligt billigere både i implementering og månedlig drift, end f.eks. C5 og NAV. Kun Uniconta er i mange tilfælde billigere.
Hvem skal vælge e-conomic
Skal man kun bruge sit økonomisystem til styring af regnskab og til fakturering, er e-conomic ubetinget det nemmeste både at indføre og bruge. e-coonomic er bedst egnet til små virksomheder, der kun bruger systemet ind i mellem, og hvor datamængderne ikke bliver for store.
Hvornår skal man overveje et andet system
På områder som ordrebehandling, lagerstyring og projektstyring er e-conomic mere begrænset og ofte tungere at bruge end systemer som Uniconta, C5 og NAV, og får man større datamængder, vil især Uniconta være billigere i drift. Har man brug for tilretninger, bør man undersøge Uniconta eller NAV, før man alternativt forsøger at få specialudviklet via e-conomics API.